Covid-19-status 21.04.2020

Vi er mange, der glæder os til, at vi igen kan komme på vandet i Taarbæk Havkajakklubs kajakker.

I THAK retter vi os efter myndighedernens, LTK’s og DKF’s retningslinier.

Vi har her til morgen fået meddelelse fra DIF og DKF: Idrætsforeninger kan nu starte op med udendørs aktiviteter uden kropskontant, når de generelle krav og anbefalinger overholdes

THAK forbereder åbning

Bestyrelsen i THAK var allerede i gang med at forberede åbning til 10.maj. Nu speeder vi op med henblik på at kunne åbne endnu tidligere.

Vi er i gang med at udarbejde de nødvendige retningslinier, men mangler lidt uddybende informationer fra forbundene og myndighederne. Vi ved de er på vej.

Vi har indkøbt 200 sæt gummihandsker og anskaffet en større mængde håndsprit med henblik på at sikre forsvarlig håndtering af kajakker og pagajer mm.

Vi havde planlagt at invitere til klargøring af kajakker den 10. maj kl 10:00, men vil nu rykke datoen frem. Nærmere information følger.

Der planlægges frigivelseskursus for nye kajakroere i den første weekend af juni.

Bedste hilsener
Bestyrelsen i THAK